kære alle derude. Denne blog er nødvendig. Nødvendig fordi mine oplevelser, med en ekskæreste der ikke vil acceptere et brud mellem os, har ført til så mange negative oplevelser og påvirkninger på mig, mine nærmeste, mine bekendte, mit arbejde, politiet, kommunen, statsforvaltningen og mange flere. Negative oplevelser der er nødvendige italesættes og diskuteres rundt i vores små hjem, på cafeen, ved frokostbordet på arbejdspladsen, i løbeklubben, på de sociale medier, nyhederne, politikernes frokostbord eller i folketingssalen. Behandlingen af mig og mine børn som borgere, når der er uenighed om børn i statsforvaltningen, samt en kamp for hjælp når der er et polititilhold der skal respekteres. Ansvarsfralæggelse i kommune når jeg og mine børn er i nød og falder udenfor paragrafferne, og får afslag for den hjælp man egentligt er berettiget til. Politiets manglende opfølgning på hærværk, deres tone overfor mig når jeg ønsker hjælp efter længere tids stalking og chikane.
Jeg har egentligt ikke brug for at blive samtaleemnet, egentligt er jeg her hvor jeg burde sætte mig tilbage og vente på de sidste brikker falder på plads og jeg forhåbentligt vil kunne se en tilværelse i ro, men jeg ved at de personer jeg har lukket ind og fortalt min historie, har fået åbnet deres horisont, og jeg er ganske sikker på at jeg i forvejen har været samtaleemne rundt om spisebordene i forvejen, og bare der bliver talt, så er jeg ovenud tilfreds, for kun ved at bryde tabu, kan vi i fællesskab hjælpe hinanden, når der er brug for det. Så snak endelig løs om min situation, og spørg endelig hvis der er noget uklart. Tak for nu
