“Du skal afsted nu!”

For 8 måneder siden vidste jeg at nu skulle der ske noget helt vildt.             Dagen før havde politiet hjulpet mig hjem, efter min eks kæreste truede mig på livet, på en offentlig parkeringsplads og jeg måtte søge ly i en butik. Grunden til denne trussel, var den, at han ønskede min bil registreret over til ham, og han ville ikke flytte sin bil før jeg tilkendegav at jeg ville omregistrere den dagen efter. Han blokerede min mulighed for at køre ud af parkeringspladsen, og da jeg forsøgte at gå væk fra min bil, kørte han efter mig. Desperat fik jeg ringet 114, men da jeg ser han kommer efter mig, lægger jeg på og ringer 112. Her bliver jeg guidet til at søge ly i en butik og vente på politiet. Jeg kigger ud af vinduet i butikken og ser hans billygter lyse ind i butikken. Ventende i tomgang. Jeg forsøger at bevare min ro, men tænker alle omkring mig må have set min frygt i mine øjne. Politiet kommer og vi får en snak om min situation og de hjælper mig væk. Da jeg kommer op i min lejlighed, ser jeg hans bil trille ind på min parkeringsplads og holder lige ude for min blok. Min telefon ringer konstant og beskeder på min svarer fortæller mig at han ikke er tilfreds med situationen. For at købe mig fred, tager jeg telefonen og vi aftaler at vi næste dag skal omregistrere min bil. Dette var dråben efter flere måneders trusler og manipulation fra min eks kærestes side, og dråben der udløste at jeg flygtede på krisecenter.